KOMMENTAR

Fundamental forskellig retsopfattelse og moral 

af journalist Jesper Petersen 

Siden den verserende kamp om ledelsesretten over Gisselfeld brød ud i sommeren 1996 har Dagbladets lokalredaktør i Haslev, Susanne Søhuus, af alle journalister skrevet mest om denne sag. Alene i stridens første fem år producerede Søhuus ca. 100 artikler – om året!

En meget stor del af Susanne Søhuus’ skriverier om Gisselfeld har reelt været partsindlæg frem for journalistisk omtale af en sag med to stridende parter.

Senest 30. maj offentliggjorde Dagbladet endnu et typisk ”partsindlæg” fra Søhuus, som med over 30 år på bagen som lokalredaktør på Haslev-redaktionen er dus med Haslevegnens pinger, blandt andet illustreret af hendes mangeårige medlemskab af logeordenen Rotary, hvor også Gisselfeldbestyrelsens godsforvalter er på medlemslisten. At Søhuus og Risom er rigtig gode venner illustreres af en lind strøm af ”mikrofonholder-artikler”, der nærmest konsekvent servicerer Risom og Co.’s interesser.

Med afsæt i Højesterets aktuelle genberamning af overdirektør Erik Danneskiold-Samsøes retssag anlagt den 16. april 1998 (tabt i landsretten ved dom her den 8. januar 2002, og efterfølgende anket til Højesteret) gennemgår lokalredaktør Søhuus yderst tendentiøst dele af Gisselfeldstriden.

Som så ofte før har Søhuus artikel ingen citater, og ingen kilder (bortset fra bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen, der sidst i artiklen får lov til at fremstå som historiens eneste fornuftige menneske), samt – ikke mindst - ingen sobert gengivet synspunkter fra den fløj som Susanne Søhuus med sine omfattende og misvisende skriverier på Dagbladets Haslev-side indirekte hjælper bestyrelsesledelsen med at bekæmpe.

Talrige af Susanne Søhuus’ artikler rummer alvorlige fejl. Endnu flere dumper i den alle mest elementære journalistiske disciplin, nemlig fairness; det at høre begge parter i en strid.

Den aktuelle artikel i Dagbladet 30. maj er ingen undtagelse. Vanen tro er tonen ikke til at tage fejl af: Sikke dog nogle kværulantiske idioter greven og hans advokat er med denne på alle måder meningsløse sag!

Søhuus’ skriver sidst i sit seneste skjulte partsindlæg for Gisselfeldbestyrelsen:

”(september 2007) er lang tid at vente – og det vil betyde, at sagen til den tid har rumlet ved Højesteret i fem et halvt år med flere udsættelser – men på den anden side vil det også sige, at Erik greve Danneskiold-Samsøe i hvert fald har postadresse på Gisselfelds hovedbygning i hvert fald halvandet år endnu og med en indtægt, der ganske vist er noget lavere end den han er vant til, men som mange lønarbejdere alligevel ville være taknemmelige for, indsatsen taget i betragtning.

Højesterets afgørelse vil vise, om han derefter skal ud og se sig om efter et andet lejemål, eller han kan stritte bestyrelsen ud og helt modsat ledelsesforholdene på andre institutioner af dén art køre tingene selv. Og så er hans datter til sin tid sikker på at kunne fortsætte traditionen, ellers bliver den – ved et nederlag også i Højesteret – brud her med dén gren af Danneskiold-Samsøe familien. Bestyrelsen har ellers flere gange tilbudt den tiende suspenderede overdirektør et set fra modpartens side fordelagtigt forlig, der bl.a. kunne sikre hans datter en fremtid på Gisselfeld, det har han afslået.”

Den kæmpeidiot!, burde Søhuus egentligt have fortsat, for det er jo i virkeligheden dét hun for 117. gang siger mellem linierne i endnu et af Dagbladets groteske partsindlæg i Gisselfeldstriden. Helt igennem unfair bebrejder Søhuus Erik Danneskiold-Samsøe for at have sinket sagen, samtidig med at hun ”elegant” undlader at nævne, at den fløj i striden hun så gerne "holder mikrofon for", kunne have skåret mange år af den langtrukne sag, hvis man havde åbnet godskassen med de nøgler man – muligvis ulovligt - tog fra Erik Danneskiold-Samsøe for knapt 10 år siden og selv så villigt anvender til egne interesser, inklusiv til betaling af bestyrelsens mange advokatregninger. 

Det fører for vidt her fra a til z at gennemgå  Søhuus’ massive misinformation og mange fordrejninger, men kort fortalt præsterer Søhuus for Gud ved hvilken gang at afskære Erik Danneskiold-Samsøe mulighed for at forsvare sig selv imod det han selv betegner ”en møgspand af urigtige påstande” camoufleret under en tilsyneladende journalistisk præsentation.

Reelt har Søhuus i Gisselfeldstriden i årevis været en skjult PR-agent for Gisselfeldbestyrelsen samt selvbestaltet dommer over Erik Danneskiold-Samsøes sag. Søhuus har beredvilligt dømt lang tid før retten har talt, og man må undre sig dybt over at Dagbladets ledelse i hen ved 10 år har tolereret så underlødigt journalistisk arbejde som Susanne Søhuus’ tvivlsomme skriverier vedrørende ledelsesstriden på Gisselfeld.

På baggrund af Søhuus’ tæppebombardement med camouflerede partsindlæg, misinformation og systematisk forbigåelser af den ene parts synspunkter, er det et friskt pust at læse ”Sjællandske”s Haslev-redaktørs kommentar til Gisselfeldstriden den 27. maj. Claus Jeppesen fra den konkurrerende lokalavis skriver under overskriften: ”Lighed for Loke såvel som for Thor” følgende:

Der er mange meninger om, hvorvidt det er Grev Erik Danneskiold-Samsøe eller bestyrelsen for Gisselfeld, der har fat i den lange ende i sagen om hvorvidt det var lovligt, at bestyrelsen satte greven fra bestillingen.

Men mon ikke de fleste kan være enige om, at det vil være særdeles uheldigt, om greven ikke får lejlighed til at prøve sagen for Højesteret.

Godt nok har han hverken fået medhold i byretten eller landsretten, men det er før set, at Højesteret omstøder afgørelser fra retssystemet første instanser.

I en retsstat er det helt grundlæggende princip, at alle er lige for loven, men hvis det skal være den enkeltes borgers pengepung, der er afgørende for, om man kan føre en sag helt op til Højesteret, så er det så som så med den lighed.

Det er jo retssystemet, der er borgernes værn mod at myndighederne træffer ulovlige beslutninger, og så er det ikke rimeligt, at kun de, der kan betale, er omfattet af den beskyttelse mod overgreb fra myndighederne.

Om det var lovligt at sætte greven fra bestillingen det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men hvis greven ikke får mulighed for at fremføre sin sag i Højesteret, så vil det være en meget kedelig plet på retsstaten Danmark.

                                                                  (3. juni 2006)

NB: Kommentaren er sendt til Dagbladets chefredaktør Torben Dalby Larsen med ønske om optagelse som læserbrev i avisen, samt svar fra chefredaktøren på den rejste kritik af Dagbladets stærkt ensidige dækning af kampen om magten over Gisselfeld.