Blot tre uger efter bestyrelsen overraskende forlod Gisselfeld bringer Weekendavisen udgave d.1-7. marts 2002 detaljerede afsløringer om alt andet end ansvarsfulde og troværdige ledelsesmetoder på Danmarks femte største gods.

Under overskriften "Hemmelig kamp på godset" berettes om en hidtil ukendt konflikt mellem medarbejdere og bestyrelse.

Indledningsvis hedder det i artiklen i Weekendavisen skrevet af journalist Poul Pilgaard Johnsen: "Herremænd. Udadtil stod alle sammen for at få smidt greve Erik Danneskiold-Samsøe på porten. Men indadtil rasede en hemmelig og ikke mindre opsigtvækkende strid, der til sidst tvang den upopulære jyske storgodsejer Johan Koed-Jørgensen og hans håndgangne mænd i bestyrelsen væk fra Gisselfeld."

Ifølge artiklen slog forholdet mellem de ansatte og bestyrelsen ret hurtigt revner efter den nye bestyrelse med Johan Koed-Jørgsensen i spidsen i sommeren 1996 satte sig tungt på over 38 km af Sydsjællands fineste - og rigeste - skove, søer, enge og marker.

I sommeren 2001 er situationen værre end nogensinde og med kort tids mellemrum forlader to centrale driftsledere deres jobs, nemlig økonomichef Jan Sunke samt landbrugsinspektør Peter Trolle. Ifølge artiklen i Weekendavisen havde begge - og flere andre - oveni et stort arbejdspres, længe været udsat for en ekstremt nedsættende behandling fra Johan Koed-Jørgensens side. En adfærd så uafbalanceret, at Johan Koed-Jørgensen fremstår som en, hvorom det i højeste grad må betvivles om han nogensinde var i stand til at varetage medarbejdernes - eller Gisselfelds - tarv.

De brutale ledelsesmetoder beskrives af medarbejderne som champignonprincippet: Hold dem i en mørk kælder, smid en skovlfuld møg ind over dem med jævne mellemrum og kap hovederne af dem, hvis de stikker dem op over møget.

Poul Pilgaard Johnsen skriver i sin artikel:

"Bestyrelsesformand Koed-Jørgensens taler nedsættende om medarbejderne, både i deres nærvær og fravær og bruger gerne udtryk som "røvhuller" om dem. Den nyansatte økonomichef Jan Sunke får angiveligt på et tidspunkt i sin ansættelse at vide, at han er "en lille hudorm", og om den nuværende godsinspektør Jens Risom anvender Koed-Jørgensen udtrykket "bare en skide skovfoged.. Under en meningsudveksling brøler den jyske godsejer til den nye landbrugsinspektør Kim Lundby, der har afløst Peter Trolle, der er søgt væk fra Gisselfeld: "Hold kæft! Jeg vil knække Dem totalt. Bagefter kan jeg bygge Dem op til en Johan Koed-Jørgensen.""

Trods lang tids alvorlige problemer tager medarbejderne først i efteråret 2001 bladet fra munden. Den 7. oktober skriver tillidsmændene for de ca.20 ansatte i skov- og landbrug et brev de stiler til bestyrelsen samt godsforvalter Jens Risom. Brevet lyder ifølge Weekendavisen:

"Det er med beklagelse, at vi ser os nødsaget til at henvende os til bestyrelsen. Når vi alligevel gør det, er det, fordi vi mener, at et problem er under udvikling, der på sigt vil true stabiliteten blandt medarbejderne i så alvorlig grad, at det billede offentligheden har af Gisselfeld som en moderne fornuftigt drevet virksomhed, vil krakelere og falde fra hinanden i løbet af kort tid, hvis ikke bestyrelsen griber ind og forhindre dette. Problemet består i J. Koed-Jørgensens hæmningsløse forsøg på også at nedbryde den nyligt ansatte driftsleder Kim Lundby psykisk. Et mål J.K.-J. direkte har udtalt til K.L. En chikane, hvis fuldstændige mangel på anstændighed bestemt ikke sømmer sig for en bestyrelsesformand for en fond af Gisselfelds karakter eller for den sags skyld nogen anden tillidspost...

Vi er hverken slaver eller straffefanger, men selvstændigt tænkende mennesker med familie og venner", skriver medarbejderne. Og fortsætter: "... men måske illustrerer det meget godt, hvad der sker, når gensidig tillid bliver afløst af frygt og løgn som det skete for Peter Trolle, der i årevis har stået model til det ene ulidelige møgfald efter det andet. Vi har længe undret os over, at han kunne holde til det. Den slags breder sig som ringe i vandet til alle medarbejderne, så alle til sidst hellere dækker over fejl end indrømmer og korrigerer dem.

Vi er desværre ikke i tvivl om, at det psykiske pres vil fortsætte, da det kun alt for godt ligner noget, vi har set før. Skulle Kim Lundby forlade Gisselfeld, hvad vi sandelig ikke håber, vil hans efterfølger med overvejende sandsynlighed blive udsat for det samme pres og lavinen rulle videre i en endeløs række af personaleudskiftninger, der vil være både kostbare og til stor ekstra byrde for de få, der bliver tilbage. Bestyrelsen må stoppe dette inden troværdigheden over for Civilretsdirektoratet, landsretsdommere, arbejdstilsyn, pressen og hvem der ellers følger med i udviklingen på Gisselfeld går fløjten og nogen endda med en vis ret vejrer morgenluft."

Tillidsmændenes brev er en bombe under den ellers stålsatte bestyrelsen, der med held har bekriget Gisselfelds overdirektør i over 5 år - ifølge sidstnævnte også med fornedrelse som et vigtigt våben.   "Man prøvede at knække mig psykisk. Jeg tror ikke folk kan forestille sig hvor groft jeg er blevet trådt på", siger Erik Danneskiold-Samsøe.

Forhandling i efteråret 2001 mellem bestyrelse og medarbejdernes tillidsmænd ender med at hele bestyrelsen beslutter at gå af. Det hilser tillidsmændene - ifølge Weekendavisen - med tilfredshed. Til gengæld lover tillidsmændene at det stærkt belastende brev om Koed-Jørgensens middelalderlige ledelsesmetoder holdes hemmeligt.

Den 11. februar 2002 forlader de fire bestyrelsesmedlemmer Johan Koed-Jørgensen, K.G.H. Hillingsø, Bertel Brinck Eliassen og Uffe Baller pludselig de bestyrelsesposter som de i over fem år indædt har havde forsvaret retten til at bestride. I hundredevis af pressemeddelelser og interviews har den afgående bestyrelse fremhævet sig selv som den eneste ansvarlige og kompetente ledelsesmulighed på det stormomsuste gods. Sådan forholder det sig med ét ikke mere. Forundringen i offentligheden er stor. Udadtil forklarer den nu forhenværende Gisselfeld-ledelse i en kort pressemeddelelse sin afgang med at økonomien nu er genoprettet og landsretssagen mod den suspenderede overdirektør vundet. I det lys ønskede bestyrelsen at "give plads til nye kræfter", som det hedder.

"Gælden er faldet fra 69 til 36 millioner kr., og vi føler at det er det rigtige tidspunkt, at vi vælger den fremtidige ledelse af Gisselfeld Kloster", udtalte den afgående bestyrelsesformand, Johan Koed-Jørgensen til Ritzau.

Meget peger på at denne forklaring havde mindre end lidt med virkeligheden at gøre..