Det skyldes godsets fældning af en af Danmarks mest bevaringsværdige naturskove, indtil for et år siden beliggende i Porsmose lige op ad Gødstrup Sø.

Det er den danske skovforening Nepenthes, der i sit december-nummer af bladet "Skov & Folk", tildeler Gisselfeld den tvivlsomme ære at blive udråbt som global skovødelægger.

Det netop udkomne blad om international skovbrug og skovbeskyttelse er et særnummer om ulovlig tømmerhugst kontra bæredygtigt skovbrug. Bladet er særlig målrettet til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet, med mere baggrundsmateriale og information til skoleopgaver på www.nepenthes.dk

 Den danske skovforening griber i egen barm, og sætter på et dobbeltopslag i bladet fokus på Danmark som et af verdens fem skovødelæggende lande.

Normalt hører vi om regnskovsødelæggelse i troperne, og ryster på hovedet af den ufattelige destruktion vi præsenteres for, geografisk og kulturelt langt fra os.

Men faktisk sker det samme, omend i mindre målestok, også i Danmark. De næsten udryddede danske naturskove trues af de samme ødelæggelseskræfter, som begår rovdrift på klodens regnskove, beretter skovforeningen Nepenthes.

Under overskriften "Den ulovlige rovdrift på verdens skove" beskrives Danmarks rolle som global skov-ødelægger.

Illustreret med et fotos fra Gisselfelds naturskovs-massakre i vinter, skriver Nepenthes om Danmarks ansvar for ødelæggelsen af verdens mest værdifulde skove:

"Naturskovene i Danmark er lovløse. Selvom vi ikke har nævneværdig ulovlig tømmerhugst i Danmark, mangler vi at sikre de sidste få rester af naturskove, der udgør mindre end 1 procent af skovarealet. I naturskovene lever mange af de dyr og planter, som er truede i Danmark. Men naturskovene er ikke ordentligt lovsikrede, for eksempel er det lovligt at omdanne en naturskov til en juletræsplantage. Ingen ved helt præcist hvor mange naturskove vi har, og hvilke værdier de indeholder. De er simpelthen ikke registrerede. Nepenthes har flere gange gjort opmærksom på groteske handlinger, hvor gamle naturskove er blevet fældet, heriblandt Porsmosen på Sjælland og Fjeld Skov på Djursland."

Med andre ord: Ifølge den danske skovforening bærer Gisselfeld, med fældningen af en gammel naturskov i Porsmose i vinter, ansvaret for et af nyere tids triste eksempler på rovdrift på en af Danmarks sjældneste og mest truede naturtyper.

Gisselfelds nu fældede naturskov blev af landets førende skoveksperter betegnet "naturskov af national betydning" og ødelæggelsen, der skete for at fremprovokere ekstra erstatning i forbindelse med et omdiskuteret VMP II-projekt for Gødstrup Sø, sammenlignes med omsmeltningen af guldhornene.

Paradoksalt nok ville den fældede skovperle i Porsmose have haft stærkt forbedrede livsvilkår, efter at der med den permanente etablering af Gødstrup Sø er genskabt en mere naturlig fugtighed dér hvor skoven indtil for et år siden voksede.

Alligevel udtalte Gisselfelds mangeårige skovfoged og godsforvalter siden 1998, Jens Risom, den 16. januar i TVØst, at det var nødvendigt at fælde skoven, da den ellers ville være blevet oversvømmet og ødelagt.

Helt præcist sagde godsforvalter Risom for knapt et år siden:

"Man kan jo ikke både have sø og skov; det er et enten eller. Og vi har valgt at sige, at for at skabe nogle forbedre forhold for miljøet via Vandmiljøplan 2, skal projektet (skovødelæggelsen. Red.) ses i en større helhed."

Udtalelsen afvises imidlertid af skoveksperter som lodret forkert: Den permanente Gødstrup Sø ville i virkeligheden have gavnet den nu ødelagte skov, samt - for den sags skyld - også vandmiljøet.

Samtidig må man undre sig over at skov og sø ikke skulle kunne eksistere sammen, når sø og kvægfold - som skoven er omdannet til - trives udmærket side om side.

Forklaringen på Gisselfelds mangel på logik skal findes i de økonomiske realiteter: Kun ved at hævde, at skoven blev ødelagt af sø-projektet, kunne Gisselfeld indkassere flere hundrede tusind kroner i erstatning for den "tabte" skov. Og kun ved at omdanne skoven til en kvægfold blev det muligt for godset, at øge sine indtægter yderligere, i form af for eksempel indtægter fra græsning samt diverse former for landbrugs-støtte, fordi området nu er omdannet til en eng - et landbrugsområde.

Præsenteret for kritikken, lyder det fra godsforvalter Jens Risom:

"Jeg har ingen kommentarer."

Får Nepenthes aktuelle kritik Gisselfeld til at fortryde ødelæggelsen af den sjældne skov i Porsmose i vinter?

"Jeg gentager; jeg har ingen kommentarer", fastholder godsforvalteren, der personligt har indgående kendskab til de ødelagte naturværdier i den nu forsvundne skov.

Således deltog Risom den 9. maj 1994 i et møde og en besigtigelse, da Danmarks Naturfredningsforening for 10 år siden forsøgte at få skovens eksistens sikret via en frivillig fredningsaftale.

                                             (slut)

(d.29. december 2004)

  Se også artiklen "Gisselfeld har ødelagt naturen", "Over søen efter vand" samt de øvrige artikler om de stærkt kritiserede naturødelæggelser i Porsmosen.