Biologisk rovdrift

Driften i et af Sydsjællands smukkeste godslandskaber og nogle af Danmarks højest klassificerede naturområder er med hård hånd rationaliseret og intensiveret siden 1996. Kort fortalt ser ændringerne siden 1996 således ud:

I 1997 begyndte man at Roundup-sprøjte det modne korn.

Voldsom intensivering og rationalisering af Gisselfelds landbrug og skovbrug med store omkostninger for natur og miljø i Gisselfelds 38 kvadratkilometer

Moderne landbrugsdrift, baseret hovedsagligt på kemi og enøjet indtjeningsiver, har bombet en fremsynet og miljøvenlig landbrugsdrift mange år tilbage. Al økologisk drift, samt omlægning dertil, blev i 1996 stoppet, sammen med en frivillig reduktion i forbruget af kunstgødning og sprøjtemidler på hhv. 15 og 30 procent.

Se separat artikel "Gisselfeld høstede giftigt korn" . klik her!

Også i Gisselfelds 25 km2 skove er driften voldsomt intensiveret. Især gammel løvskov er blevet hugget hårdt med medfølgende tab af redetræer og leveområder for bl.a. rovfugle og sjældne spætter samt en række andre fugle og dyr, der yngler og lever i hullede, gamle træer.

I foråret 1999 sprøjtede Gisselfelds forstsektion en af Sydsjællands fineste orkidelokaliteter med Roundup med det resultat at ca.1.000 planter fordelt på tre arter af totalfredede orkideer blev udryddet fra deres voksested. Roundupsprøjtning efter de senere års mange renafdrivninger i Gisselfelds gamle løvskovsområder er helt almindelig praksis i disse år.

Se separat artikel "Gisselfeld sprøjter sjælden orkidélokalitet væk" - klik her!

Ændret driftspolitik i braklagte enge, moser og skove har generelt skadet flora og fauna væsentligt i de senere år. For eksempel betød unødvendig slåning af hovedparten af den braklagte, 50 hektar store, Hovmose at en sensationel yngleforekomst af den ekstremt sjældne fugl, engsnarren, blev udryddet i sommeren 1998.

Torup Sø er Sydsjællands største og klassificeret i den aller højeste beskyttelseskategori. Den 25 meter dybe sø har således status af både EF-fuglebeskyttelses- samt habitat-lokalitet, men det til trods har Gisselfeld helt problemfrit kunne forøge kunstgødnings forbruget siden 1997, samt pesticidsprøjte 5-7 gange fra marts til august på markerne rundt om søen, der ingen tilløb har, ud over drænvandet fra ca. 150 hektar, skrånende marker. Støt voksende overgødsknings-problemer har sidst i 1990'erne, samt sommeren 2000, forårsaget voldsom algeblomst med katastrofal dårlig sigt helt ned til 20 cm i den førhen helt klarvandede sø. (se separat billedopslag)

Dyre- og planteliv generes af den nye ledelses nidkære slåning og sprøjtning. Her klippede fredede orkideer i Tågeskoven, juli 1998

Opprioritering af godsets jagtforretning inklusivannullering af jagtfredede områder.

Jagtforretningens øgede betydning har også siden 1996 trukket store veksler på naturen m.fl. Hensynet til jagtøkonomi var for eksempel Gisselfelds begrundelsen for at i 1996 og 97 at afvise Haslevs eneste skovbørnehave, der søgte om at leje 20 hektar skov.

Den givtige jagtforretning har også medført øget udsætning af skydefugle, naturskadelig vildtpleje (for eksempel sprøjtning med Round Up) samt beskæmmende forfølgelse af Danmarks største - og totalfredede - rovdyr, grævlingen.

Den kommercielle jagt skaber andre alvorlige problemer for naturen. Fodring af skydefugle, såsom ænder og fasaner, trækker rotter til, og rotterne belaster den naturlige fauna hårdt ved så at sige at æde alt - incl. fugleæg og -unger - omkring sig. Problemet med rottekolonier på 3 ud af 4 foderpladser er konstateret på Gisselfeld, men begrænser sig ikke bare hertil. Der er tale om et generelt - og helt overset - problem skabt af pengestyret og biologisk ubæredygtig jagt.

Stop for visionært naturgenopretningsarbejde i det EU- og statsfinansierede "Ferskvandsprojekt Gisselfeld", der siden efteråret 1995, og flere år frem, årligt har fået 1-2 millioner kr. i offentlig støtte for at - som det hedder i projektbeskrivelsen - "oprette naturen i sammenhæng med uddannelse for ledige."

Meget betydelige naturgenopretningsplaner blev stoppet af den nye ledelse i 1996 (se næste punkt).

Og de ca.15 ledige, der i 1996, 97 og 98 arbejdede på ferskvandsprojektet, er i høj grad blevet brugt som billig arbejdskraft for Gisselfeld, for eksempel som skovarbejdere, parkvedligeholdere m.m. (Den sidste gartner blev fyret i sommeren 1996; 2001 ansattes dog en ikke uddannet gartner til at passe parken)

For eksempel arbejdede en håndfuld ledige i en længere periode i sommeren 1998 med at opsætte nyt metalhegn rundt om Gisselfeld Park efter først at have malet alle de mange hegnsstolper med en sundhedsskadelig maling uden korrekt arbejdstøj og i en staldbygning uden ventilationsanlæg.

I sommeren 1998 konstateredes også introduktion af meget omfattende (og forurenende) korn- og brødfodring af jagtænder i nogle af Hesedeskovens skovsøer, der årene forinden havde været mål for et naturgenopretningsprojekt i ferskvandsprojektregi med den hensigt at forbedre vandkvaliteten! (se foto andetsteds)

Hævning af vandstanden i den unikke og berømte fuglesø, Nielstrup Sø, af hensyn til fiskeudsætninger truer med at oversvømme alle søens sivøer med katastrofale følger for en af Sydsjællands engang største og - siden 1999 - sidste hættemågekolonier. I sommeren 2001 var der således kun én lille ø tilbage til søens flere tusind hættemågepar, der - bortset fra ca.400 par - måtte flytte ind i bredzonen med risiko for at få taget deres æg eller unger af ræve, mink og andre rovdyr, der nu kan nå mågernes nye ynglepladser fra land.

Da Gisselfeld i efteråret 1998 udførte massive træfældninger rundt om også Denderup Sø ryddede man ulovligt en stor del af søens sivvegetation, hvilket var en overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3, oplyser en embedsmand i Storstrøms amt.

I 11. time (sommer 1996) stop for et stort frivilligt fredningsprojekt omfattende ca.500 hektar af Gisselfelds biologisk rigeste søer, åer, mose, enge og biologisk rigeste skove. Områder, der skulle have været fredet og naturgenoprettet, blev endda mål for det stik modsatte. For eksempel uddybede den nye Gisselfeldledelse i januar 1997 6 km vandløb i Porsmosen (en del af EF-fuglelokalitet nr.91) - Gisselfelds frivillige fredningsplan arbejdede indtil 1996 målrettet på at hæve vandstanden her.

I sommeren 2000 satte Gisselfeldledelsen endnu en kæp i hjulet mht. beskyttelse af den fuglerige Porsmose. Via Vandmiljøplan 2's våde enge-del har en række naturbeskyttelsesorganisationer, samt Storstrøms amt, foreslået vandstanden i Porsmosen hævet, men Gisselfeld sagde i 2000 nej til ideen og da ordningen er frivillig, er det atter lykkedes den nye Gisselfeldledelse at forhindre et meget betydningsfuldt naturfremskridt i Sydsjælland.