GISSELFELD-STRIDEN
Desværre
var vi her på Gisselfeldhjemmesiden sidste år for hurtigt ude med optimistiske
udmeldinger på naturens vegne.
For
trods en ny - på papiret naturvenlig - bestyrelse siden februar 2002 er der
nemlig fortsat store problemer for naturen på Gisselfeld.
Eksempelvis
er kampen om Gødstrup Sø endnu ikke vundet, som vi forhåbningsfuldt skrev for
et år siden.
Situationen
er faktisk den yderst triste, at Gødstrup Sø netop nu afvandes midt i ynglesæsonen
for 6. gang siden 1994, og mængder af vandfuglereder med æg og -unger er i maj
endnu engang helt meningsløst blevet ødelagt og slået ihjel.
Og
der har vist sig lang flere knaster i den såkaldte VMP2-projektet for Gødstrup
Sø end forventet. Blandt andet indbefatter det nyligt vedtagne
naturgenopretningsprojekt for den fuglerige sø, fældning og totalødelæggelse
af en biologisk enestående gammel naturskov af national betydning. Fældningen
vurderes af fagfolk som sammenlignelig med at omsmelte guldhornene og helt unødvendig.
Baggrunden for totalødelæggelsen af de 16 hektar uvurderlig naturskov, som
Naturfredningsforeningens tidligere præsident i 1993 beskrev "måske endda
egentlig urskov" er udelukkende et ønske om at forøge Gisselfelds
indtjeningen på projektet.
Gisselfeld
får i alt 1,6 millioner kr. i erstatning for søprojektet samt ca.100.000 kr årligt
fremover. En halv million kr udbetales for ødelæggelsen af den unikke skov,
der er uden forstlig værdi. (læs de separate artikler om det spegede
spil bag Gødstrup Sø-projektet)
Naturens
trængsler på Gisselfeld stopper på ingen måde ved Gødstrup Sø-problemerne.
For
trods en ny bestyrelse og dennes meget positive og idealistiske udmeldinger,
bl.a. om udarbejdelse af en overordnet miljøpolitik for godset, er realiteterne
desværre, at naturødelæggelser og lovbrud er fortsat på det store
indtjeningsivrige gods.
Det vil vi grundigt belyse her på hjemmesiden i de kommende uger - læs sidste nyt:
200-årig skov ofres i speget naturprojekt
Naturfredere støtter naturødelæggelse
DN løber fra gammelt fredningsarbejde
For yderligere oplysninger: journalist Jesper Petersen, tlf. 56 32 64 70