|
GISSELFELD-STRIDEN |
|
Herremands-metoder på Gisselfeld
|
| En tur på træhesten synes at være det eneste en lejer i et Gisselfeldhus har til gode. I over seks år har lejeren og hans familie måttet lægge ryg og hjem til middelalderligt tyranni fra udlejerens side. |
|
af Lars Maach
|
MERE OM SAGEN: * Gisselfeld manipulerer retsag * En mini- Gisselfeldsag - kommentar af Lars Maach
|
|||
|
Det
ligner til forveksling en scene fra før stavnsbåndets ophævelse: Den
brutale herremanden truer med træhesten overfor en livegen bonde, der
har sat sig op imod tyranniet. Blot skriver vi ikke år 1700, men 2004. Herremanden
er Gisselfelds bestyrelsesledelse og bonden, der har påkaldt sig
herremandens vrede, er freelance-journalist Jesper Petersen, der på 9.
år bor til leje i et Gisselfeldhus. I
årevis har Jesper Petersen og hans familie lagt ryg og hjem til hvad
han og hans tidligere samlever, Anna Adhémar, betegner
"middelalderlig personforfølgelse og chikane". Metoderne
er udmattende retssager, grov bagvaskelse, systematisk misligeholdelse
af lejemålet med mere. Selv
i hvilken kommunal institution som Jesper Petersen og Anna Adhémar's
barn skal gå i har Gisselfelds herremænd grebet ind i. For nogle år
siden forlangte godset således, at den halvkommunale institution
Troelstrupgård garanterede at Jesper Petersen og hans familie ikke var
tilknyttet institutionen - ellers ville man ikke leje skov ud til
Troelstrupsgårds naturbørnehave. Troelstrupgårds ledelse bøjede sig
for herremandens krav. Det
seneste stridspunkt i en lang krig er godskontorets plan om totalt at ændre
Jesper Petersens og hans nabos smukke naturhave. Blandt andet ønsker
man at fælde havens største træer, for eksempel to kæmpestore, gamle
lindetræer. Desuden vil man skære 150 meter skærmende havehegn af
bornholmsk røn ned fra seks meters højde til 1 meter, med generende blæst
og mindre idyl og natur i haven samt omgivelser til følge. Jesper
Petersen forklarer: "Godsforvalter
Risom siger, at fældningsplanen udelukkende skyldes godsets ønske om
at beskytte det nye stråtag som jeg via Huslejenævnet har tvunget
godset til at lægge på mit
lejede hus, Toruphus - med mindst tre års forsinkelse, i øvrigt. Men
jeg er ikke i tvivl om at den reelle hensigt er endnu et forsøg på at
gøre mig så led og ked ved at bo her at jeg flytter. Risom og Co. kan
nemlig ikke med lovlige midler få mig bort herfra. Man véd hvor meget
jeg elsker naturen her hvor jeg bor, derfor er også træfældningsplanerne
chikane, i lighed med alt det andet Gisselfeld har generet mig
med."
De
store smukke træer vest og øst for huset vil Gisselfeld nu fælde,
hvorved den nye ledelse bryder med mange års praksis, til skade for
havemiljø og den bemærkelsesværdige naturrigdom. I
september tabte godset for 2. gang i træk på 7 år i retten det
krampagtige forsøg på at opsige Jesper Petersens lejemål. Da sagens
2. domsforhandlingsdag blev afviklet i retten i Haslev overværedes den
i øvrigt både af en amerikansk og svensk dommer. Godsforvalter
Jens Risom og godsets tredje advokat på sagen, M.R. Steenstrup,
meddelte allerede på en Huslejenævns-besigtigelse d.11. august at
sagen, i fald man tabte, ville blive anket til Landsretten. "Man
nærer ikke en slange ved sit bryst" Ifølge
Jesper Petersen og hans advokat handler den giftige lejestrid om noget
helt andet end lejeretten til et lille idyllisk bindingsværkshus, et
udhus og en 1.500 m2 stor og en skøn naturhave på en af egnens
smukkeste adresser. Som
kyndig lokal naturkender, ornitolog og journalist har Jesper Petersen i
20 år, eller mere, skrevet om truede lokale naturværdier - et
engagement, der flere gange har bragt ham på kollisionskurs med det
magtfulde gods - med sine 38 km2 Danmarks 5. største jordgods. Jesper
Petersen har mest grundigt af nogen beskrevet de voldsomme driftsændringer,
der til stor skade for naturen blev introduceret da en ny bestyrelse i
sommeren 1996 overtog styringen med Gisselfeld. En række grundige
artikler samt et 164 sider stor rapport udgivet på eget forlag gjorde
bestyrelsen, bestående af blandt andre godsejer Johan Koed-Jørgensen
og K.G.H. Hillingsø, stik tosset. Jesper
Petersen fortæller: "
I marts 1998 blev med en måneds varsel opsagt af bestyrelsen. Godset hævdede
at vores hus skulle bruges til en landbrugsmedarbejder. I
uoverensstemmelse med sandheden hævdede man, at ingen andre af
Gisselfelds i alt 127 lejemål kunne benyttes til den påståede
medarbejder. Ved et rent tilfælde fik jeg indblik i hvad der var foregået
bag lukkede døre. En bekendt, der var god ven med landbrugsinspektør
Peter Trolle, fortalte mig chokeret, at Trolle havde fortalt hende, at
bestyrelse og driftsledere under overskriften "man nærer ikke en
slange ved sit bryst" havde besluttet at smide mig ud af mit lejemål
som hævn for mine kritiske skriverier. Ledelsen
havde endda stemt om sagen, oven i købet hele to gange.Ved den første
afstemning var der stemmelighed. Fløjen imod mig argumenterede efterfølgende
yderligere for sine synspunkter, fortalte landbrugsinspektøren, og krævede
endnu en afstemning, der faldt ud imod undertegnede kritiske journalist
og huslejer." Til
bestyrelsen store ærgrelse gik Jesper Petersen efter lejeopsigelsen til
Gisselfelds overdirektør, der selv lå i strid med Gisselfelds
bestyrelse. "Erik
Danneskiold-Samsøe udfærdigede den 2. april 1998 en lejekontraktforlængelse
i et år og lovede mig, at jeg efterfølgende ville få en ny
lejekontrakt, når godsets ledelsesstrid til den tid var afsluttet.
Danneskiold-Samsøe forventede på daværende tidspunkt at
ledelsesstriden ville være ovre indenfor et år, men sådan kom det jo
desværre ikke til at gå", fortæller Jesper Petersen. Den
29. april anlagde bestyrelsesledelsen fogedretssag som man tabte i juni
1998. Den
2. december skrev Gisselfelds advokat til Jesper Petersen for at få ham
til at bekræfte at han ville fraflytte sit lejemål senest 30. april
1999. Det ville Jesper Petersen og hans familie ikke. I december præsenterede
Gisselfeld de uønskede lejere for et udkast til en boligrets-stævning.
Ifølge godset var årsagen til opsigelsen pr. 1. maj 1999 at lejemålet
nu skulle gennemgribende istandsættes og ombygges for at blive
sammenlagt med nabolejemålet. En plan lejeren i naboejendommen den dag
i dag endnu ikke er blevet informeret om. "Desværre
kunne godset ikke tilbyde os et andet lejemål i et af de 127 lejemål
man råder over. Lidt mærkeligt, ikke?! Da min familie og jeg var ved
at planlægge en længerevarende rejse til Australien og Ny Guinea
besluttede vi os for at tilbyde at fraflytte Toruphus i op til 6 måneder
mens man istandsatte huset - uden at godset - som lejeloven ellers
foreskriver - skulle stille en anden bolig til rådighed. Men man gad
ikke engang besvare vores generøse og imødekommende tilbud. I stedet
stævnede man os d. 19. januar, 3½ måned før lejekontraktforlængelsen
udløb." Umiddelbart
efter Erik Danneskiold-Samsøes kontraktforlængelse den 2. april 1998
blev han suspenderet som overdirektør af Justitsminister Frank Jensen.
Derfor kunne Gisselfeldgreven ikke udfærdige en ny lejeforlængelse i
foråret 1999. Jesper
Petersen fortæller: "Men
vi nægtede kort og godt at flytte pr.1/5-99. Da girokortene ophørte
med at komme hver måned udfyldte vi bare selv et med de rigtige
oplysninger på postkontoret og betalte hver den 1. i måneden. Vi havde
jo af Gisselfelds overdirektør dels fået lovning på at vi kunne blive
boende også efter 1. maj 1999, dels siger lejeloven at en midlertidig
lejekontrakt, der forlænges, gælder som permanent og uopsigelig." "Fundamentalistisk
nidkærhed og psykisk vold" Den
16. juli 1999 fremsender Gisselfelds advokat, Peter Lundemark Jensen,
sin 19 sider lange replik til den forestående boligretssag. For
første gang vedgår godsledelsen at man er stærkt utilfreds med Jesper
Petersens journalistiske arbejde og naturbeskyttelses-engagement. Jesper
Petersen har ifølge godsledelsen forbrudt sig mod den paragraf i
lejeloven, der taler om "god skik og orden" ved at skrive som
han har gjort, taget billeder af sprøjtende traktorer på marken samt i
enkelte tilfælde politianmeldt godset. Lundemark
skriver: "Sagsøger
har opsagt lejemålet med den begrundelse, at sagsøgte har tilsidesat
god skik og orden. Baggrunden herfor er, at sagsøgte under påskud af
journalistisk aktivitet, miljøbevidsthed og kærlighed til truede
dyrearter har udvist en sådan adfærd overfor såvel gældende
retningslinier for færdsel på Gisselfelds jorder som overfor det på
klosteret ansatte personale, at sagsøger er berettiget til at bringe
lejeforholdet til ophør. Med
en til det fundamentalistiske grænsende nidkærhed har sagsøgte
imidlertid vedvarende fundet sig kaldet til at påtale en snart sagt
hvilken som helst sædvanlig driftsmæssig disposition, der er foretaget
vedrørende godsets drift. Sagsøgte har således gentagne gange
foretaget politianmeldelser vedrørende de ansattes arbejde, ligesom
sagsøgte vedvarende og nærmest konsekvent udtaler sig negativt og
ukorrekt om driften i de lokale medier. Det
må understreges, at ingen af de af sagsøgte fremsatte indsigelser har
været berettiget, hverken for så vidt angår sprøjte- og gødningsplaner,
anvendelse af kunstgødning, fældelse af vejtræer eller anden træfældning,
nedlæggelse af forladte grævlingegrave eller lignende. Af
særlig krænkende dispositioner kan fremhæves, at sagsøgte uden
forudgående samtykke har foretaget fotografering af det ansatte
personale i forbindelse med dettes udøvelse af arbejde, ligesom sagsøgte
har nægtet at forlade områder, hvortil han ikke har nogen færdselsret. Sagsøgte
har endvidere og igennem et af ham kontrolleret netværk fremsendt
trusler mod godsforvalter Jens Risom i hvilken forbindelse sagsøgte har
vedlagt en videokassette som - når den afspilles på TV - alene viser
en sort skærm! Med
henvisning til Lejelovens § 83, stk.a litra e vil sagsøger gøre gældende,
at sagsøgte har udvist psykisk vold både overfor godsforvalter Jens
Risom og godsets øvrige personale, ligesom sagsøger vil gøre gældende,
at sagsøgtes adfærd i det hele taget er af en sådan karakter, at det
indebærer en tilsidesættelse af den skik og orden, der ikke blot bør
herske i et lejeforhold, men i det hele taget bør kendetegne god opførsel
mellem mennesker." Til
de alvorlige anklager siger Jesper Petersen: "Jeg
blev kort og godt rigtig chokeret da jeg så Lundemarks replik af
19/7-99. Jeg vidste jo godt at godsledelsen ville have mig smidt ud af
min bolig af personlige grunde, men jeg havde aldrig forestillet mig det
bombardement af usandheder og fordrejninger, der væltede ud af
repliksiderne. Et sted troede jeg simpelthen ikke på at man ville lyver
så hæmningsløst. Jeg var rystet - og vred. Det sidste bilag i sagen
var 2½ side udarbejdet af godsforvalter Jens Risom. Han kaldte det
"Chikaneliste Jesper Petersen 1996-1999". Risom mente, at jeg
chikanerede, men sandheden var den omvendte: det var mig der blev
chikaneret. Risoms
liste var særlig grov (se andetsteds på hjemmesiden. Red.): Trods mine
særlige anstrengelser for at være professionel og formel blev mit
journalistiske arbejde udlagt som chikane. Jeg anklagedes af Risom for
at genere medarbejdere på job, ulovligt at fotografere dem, ulovligt at
færdes på Gisselfelds jorder, at forsøge at rejse andre
Gisselfeldlejere til opstand mod gods-ledelsen, at bruge stråmænd, der
havde fremsendt trusler mod Jens Risom, at skrive "artikler og læserbreve
med bevidst fejlagtigt indhold og grove beskyldninger" m.m. Godsforvalteren
satte trumf på ved til sidst at skrive: "Chikanen påvirker også
medarbejdernes familier, koner og børn, idet man på store godser som
regel har en tjenestebolig, hvilket gør at hele familien bliver
inddraget." Jesper
Petersen siger videre: "Man havde tegnet et forvrænget billede af
mig som en ond ånd, der tyranniserede en hel egn, forsvarsløse
godsmedarbejdere inklusive deres stakkels familier. Det var helt grotesk
og jeg kontaktede min advokat og mit fagforbund og drøftede
mulighederne for at anlægge injuriesag. Jeg blev dog frarådet at gå
rettens vej, ikke fordi der var tvivl om min uskyld, men fordi
injuriesager er svære at vinde. I stedet besluttede jeg at forsvare mig
i den retssag som Gisselfeld havde anlagt." Jesper
Petersen skulle få flere chok og beviser på at herremandsånden endnu
spøger i mørke afkroge af Sydsjælland. I 1997 var han
hoveddrivkraften i etableringen af en arbejdsgruppe under Danmarks
Naturfredningsforening, hvis mål var at forbedre naturforvaltningen i
Sjællands største mose, 19 km2 mellem Næstved og Haslev, som han er
landets bedste kender af. Siden 1973 har han foretaget i alt 1.350
systematiske fugleoptællingsbesøg her, årligt gennemfotograferet
naturen, samt skrevet talrige artikler og rapporter om mosens fugleliv
m.m. Hans arbejde betød, at området i 1983 blev udpeget som
EF-fuglebeskyttelsesområde. I
foråret 2000 besluttede Danmarks Naturfredningsforeningen imidlertid på
højt plan at Jesper Petersen skulle fjernes fra al ledende indflydelse.
Gisselfeld havde krævet det og naturfredningsforeningen gav efter for
presset. "Vi må være realistiske, Jesper", lød foreningens
mundtlige forklaring den 14. april 2000. Man nægtede i øvrigt at
snakke om sagen. Men
herremands skjulte og effektive magtmisbrug stoppede dog ikke her.
Samtidig med eksklusionen fra naturbeskyttelsesarbejdet greb Gisselfeld
yderligere ind i Jesper Petersens personlige liv og atter stod hans
familie for skud. Haslev kommunes første og eneste naturbørnehave have
i nogle år forsøgt at leje lidt skov til børnehaven. I slutningen af
1999 forhandlede den halvoffentlige institution Troelstrupgård med
Gisselfeld om leje af lidt af godsets skov tæt ved Haslev. Et af
institutionens bestyrelsesmedlemmerne fortalte i begyndelsen af januar
Jesper Petersen og Anna Adhémar at man på sit sidste bestyrelsesmøde
havde drøftet et krav fra Gisselfeld om kun at leje skov til
Troelstrupgård, hvis institutionen garanterede, at Jesper og Anna ikke
havde deres barn i børnehaven, eller på anden måde var tilknyttet. Jesper
Petersens barn kom ikke til at gå på Troelstrupgård. Kærlighed
til naturen har sin pris I
flere år har det regnet igennem Toruphus' hullede stråtag. Efter
snesevis af ubesvarede henvendelser til godskontoret om manglende
vedligeholdelse indbragte Jesper Petersen i februar Gisselfeld for
Huslejenævnet. Det tvang godsledelsen til at gennemføre et af de årlige
hussyn godset hvert år gennemfører i Gisselfelds øvrige 126 lejemål.
I seks år havde godsledelsen at gennemføre hussyn i Toruphus. Trods
Jesper Petersens sejr i boligretten for 2½ måned siden er striden
dermed ikke slut. Dels bekendtgjorde Gisselfeld inden byretsdommen at
man i tilfælde af nederlag ville anke til landsretten. Dels truede
Gisselfeld i slutningen af september med at anlægge en tredje retssag.
Samtidig er Toruphus og dets beboere fortsat generet af
vedligeholdelses-svigt fra Gisselfelds side. Hvorfor
bliver man ved med at kæmpe under så urimelige forhold? "Af
to grunde. Dels elsker jeg det naturskønne sted jeg bor. Dels føler
jeg et moralsk ansvar for at stå fast overfor det tyranni Gisselfeld
praktiserer. En repræsentant fra Danmarks Lejerforening jeg talte med
sagde, at hun kom til at tænke på en graffiti-tekst hun havde set i København
engang, da hun hørte min sag her. Teksten lød: "Når uret bliver
ret bliver modstand en pligt." "
(2. december 2004) |
||||
S L U T